Om os

På gården "Dornhöh" har der været Bed & Breakfast siden 1980 og vi har åbent hele året.

Vi driver et moderne landbrug med jordbrug. Der er fri adgang på hele gården og dermed mulighed for at kigge til vores maskiner og gamle traktorer.

Vores Bed & Breakfast ligger i et naturskønt område i det smukke, flade vest-sønderjylland og dog så er der kun få 100 meter til en markant bakkerand (Jejsing Bjerg) med en fantastisk udsigt udover markerne og et godt stykke ind over Tyskland.

Vi har 10 dobbeltværelser med eget bad og toilet. Der er 8 værelser i stueplan og 2 værelser på 1. sal.

Alle værelser har TV og satellitmodtager og der er gratis trådløs internet i hele huset.

Der forefindes 2 store gæstekøkkener til fri afbenyttelse som er udstyret med køle/fryseskab, elkedel, kaffemaskine, komfur og mikrobølgeovn mm.

Der er ligeledes 2 opholdsstuer med TV og satellitmodtager. Den ene opholdsstue kan rumme ca. 25 personer, hvor der er mulighed for afholdelse af evt. festligheder.

Til børn og barnlige sjæle har vi indrettet et aktivitets/legerum i stueplan.

Vores Bed & Breakfast er omgivet af dejlige områder til afslapning på terrassen eller i haven, hvor børnene kan muntre sig på legepladsen. Der er også fri adgang til en indendørs swimmingpool der har åbent fra skolernes sommerferie i juni til slutningen af august.

map